Har du nogensinde måttet snige en lommelygte og en bamse ned under dynen og i al hemmelighed læst med tilbageholdt åndedrag, så din mor eller far ikke skulle opdage, hvorfor du var så søvnig om morgenen?

Ved du, hvad det vil sige, når en historie drager én så voldsomt ind i sig, at både latter og tårer kommer af sig selv? Og hvordan man – som med livet – næsten ikke kan vente med at se, hvad det hele udvikler sig til – og samtidig har et ønske om at vende hver side sååå langsomt, at historien vil vare evigt?

Har du bøger, du en gang imellem bare MÅ læse igen og igen, fordi de slår nogle strenge an i dig - og du har fornemmelsen af at opdage noget nyt for hver gang? Som et gammelt fiksérbillede, der, når du drejer det en anelse, afslører nye lag og nye ting i billedet?

Har du haft sådanne oplevelser med bøgerne i dit liv, ved du, hvorfor Kastaniehøj Forlag er kommet til verden. Velkommen!

Nyheder

Nyhed.
læs mere her...